Jeg sad forleden og tænkte over Amadeus, som netop har købt Sky-Link for adgang til AI. Jeg har desværre mange år på bagen og været med hele vejen fra preGDS til idag AI. Jeg er ikke i tvivl om at Amadeus og ejerne (aktionærerne og investorer) er meget dygtige, men spørgsmålet er om monopol eller næsten monopol er godt for industrier og samfund.  

Amadeus er oprindelig en virksomhed bygget på mainframes, EDIFACT-beskeder og segmentgebyrer, som i princippet stammer fra en teknologiarkitektur udviklet for mere end 50 år siden. Luftfartsselskaberne havde den gang medarbejdere som kunne skabe og bruge teknologi. Dårlig økonomi i 1990erne “tvang” selskaberne bag Amadeus til at sige ja til et godt tilbud fra BC Partners og Cinven. Idag er Amadeus børsnoteret i Spanien. 
Og alligevel – midt i cloud, API’er og nu AI – spiller den “gamle struktur” stadig en af de mest centrale roller i global rejseindustri. Det er faktisk ret imponerende. Men også tankevækkende. 
Hvis vi spørger Amadeus om monopol vil de med det samme nævne Sabre og Travelport samt kinesiske travelsky. Ja det er rigtigt, men travelsky er langt billigere end de andre og Amadeus markedsandel langt større. 

Den gamle motor i rejseindustrien 

De globale distributionssystemer blev skabt i 1960’erne og 1970’erne, da flyselskaber begyndte at digitalisere deres reservationer. Systemerne blev bygget på: 

• mainframe-computere 

• EDIFACT-beskeder 

• terminaler hos rejsebureauer 

Når en flyrejse blev booket, opstod der et segment. Og hvert segment udløste et gebyr. Det gav mening dengang. Computerressourcer var dyre, og infrastrukturen krævede enorme investeringer. 
Men det interessante er, at modellen aldrig rigtig er blevet ændret. 
Selv i dag – mere end et halvt århundrede senere – er segmentgebyret stadig kernen i distributionsøkonomien. 

Rejseindustriens betalingsvej 

Segmentgebyret fungerer i praksis som en slags betalingsvej i rejseindustrien. Hver gang en booking går gennem et GDS-system, betaler flyselskabet et gebyr. Typisk mellem 4 og 12 USD per segment. 
Når man ganger det med hundredvis af millioner flysegmenter hvert år, får man en af de mest stabile indtægtsstrømme i global teknologi. Det mest interessante er måske ikke, at modellen findes. 

Der er megen snak og der er konstant nye spillere der gerne vil sælge rejser, men de fleste ender med at arbejde med Amadeus og at næsten ingen i branchen udfordrer den. 

Den stille samling af industrien 
Samtidig har Amadeus gennem årene udbygget sin position – ikke kun som distributionssystem, men som teknologisk infrastruktur. Gennem en række opkøb har de gradvist samlet flere dele af værdikæden. 

Eksempler: 

• Navitaire – reservationssystemer især til lavprisselskaber  

• Skylines – software til flyoperationer og planlægning 

• TravelClick – teknologi til hotelindustrien 

Det betyder, at Amadeus i dag leverer teknologi til: 

• flyselskaber 

• lufthavne 

• hoteller 

• rejsebureauer 

• online bookingplatforme 

En stor del af verdens rejser passerer derfor på et tidspunkt gennem Amadeus’ systemer. Det er måske ikke et monopol i juridisk forstand. Men det er tæt på at være infrastruktur. 

Kapitalens tålmodighed 

En væsentlig del af forklaringen ligger også i kapitalen bag selskabet. Store investorer og kapitalfonde har gennem årene været villige til at tænke meget langsigtet. Det har gjort det muligt at: 

• investere massivt i teknologi 

• opkøbe konkurrenter 

• udvide platformen 

• fastholde den eksisterende indtægtsmodel 

Strategien er i virkeligheden ret enkel: Kontroller infrastrukturen – og resten af markedet følger med. 

AI – den næste bølge 

Nu står rejseindustrien over for endnu en teknologisk bølge: AI-baserede rejseagenter. 
Systemer der kan: 
      søge på tværs af leverandører 
      sammenligne priser 
      sammensætte komplette rejser 
      overføre kundedata automatisk 
I princippet kan en AI-agent bygge en rejse direkte mellem rejsende og leverandører. Uden klassiske distributionssystemer. Og uden segmenter. 

Eller måske ikke 
Men historien viser noget interessant. Når nye teknologier opstår, bliver de ofte ikke en trussel mod infrastrukturen. De bliver en del af den. 
      De bliver integreret. 
      Opkøbt. 
      Eller bygget ind i platformen. 
Og dermed bliver infrastrukturen endnu stærkere. 

Guldkalven 
Segmentgebyret har allerede overlevet: 

• internettet 

• online rejsebureauer 

• metasearch 

• mobilbooking 

• NDC 

Nu er spørgsmålet, om det også kan overleve AI-revolutionen. For hvis en AI-agent en dag kan booke en rejse direkte mellem rejsende og leverandører, opstår et meget enkelt spørgsmål:

Hvorfor skal et system designet i 1970’erne stadig opkræve segmentgebyrer? 

Det kræver dog at producenterne: luftfarts, hoteller og andre gør de nødvendige investeringer og opbygger den for dem rigtige distribution og salg struktur. 
Verden er i gang med voldsomme forandringer. AI selskaberne vil selv arbejde hen mod kontrol og monopollignende strukturer. Jeg har hørt om mange gode argumenter fra kun de store har kræfterne til at være med i væddeløbet om at vinde kunden og derfor er monopol godt. Jeg har været med til at udvikle ikke alene et unikt produkt, men også selve operationen i er erhvervs rejsebureau og vi brugte alle kanalerne inkluderet Amadeus, men brokkede os når de lavede forandringer. Vi var små, men kendte industrien til bunds- Jeg tror mere på at store organisationer og virksomheder øger pseudoarbejde.